SORT MERINO BOUCLÈGARN
Luftigt og fint sort merino bouclégarn med en god fylde og lethed. Det sorte merino uldgarn er 2-trådet, hvor hver tråd har hver især sit eget antal af tråde. Disse er spundet op så de giver små løkker i garnet. Deraf kommer dets luftige udtryk. Hvis du bruger det som strikkegarn eller hæklegarn vil du formodentlig få et velouragtigt udtryk ud af det.
Sort merinogarn har sin blødhed fra dets indhold af merinould, mens det får sin holdbarhed og styrke fra dets indhold af polyamid. Nu kan det være meget individuelt hvad man betragter som blødt. De helt sarte sjæle vil måske betragte garnet som værende lidt krads af et merinouldgarn at være. For dem vil det nok være mest hensigtsmæssigt at bruge garnet til beklædning, som ikke kommer i direkte kontakt med huden. Det kunne fx være til sweatere. Er du knap så sart, vil garnet være fint til en bluse, en vest eller en cardigan.
Dog må vi tilføje at det ikke er helt utænkeligt, at garnet vil blive blødere efter det er blevet skyllet eller vasket. Skinnet kan nemlig bedrage, for nogle gange er industrielt uldgarn tilsat spindeolie for at det nemmere kan køre gennem maskinerne. Det er et plus for dig, der vil bruge garnet til maskinstrik, for så behøver du ikke at vokse garnet inden det kommer på nålene. Uanset om du bruger garnet til strik, hækling, vævning eller maskinstrik, så kan det ske at garnet er meget blødere end det umiddelbart giver udtryk for at være.
Et godt tilbud på uldgarn
Summa summarum, du får måske et langt mere lækkert garn, end hvad du betaler fort. Vi har fået det hjem som et restparti fra Italien. Det er derfor et overskudsprodukt fra tekstilindustrien. Ved at købe garnet her kan du derfor ikke alene gøre dine garnkøb mere bæredygtige – du får også garnet til en pris, der er mere bæredygtig for din økonomi, for du skal nemlig kun af med 300kr./kg for det. Det ville svare til kun 15 kr. pr. garnnøgle, der vejer 50 gram.
Omtaler
Det er ingen omtaler ennå.